Sudoku i sin moderne form blev opfundet af Howard Garns, en amerikansk arkitekt, og første gang udgivet som »Number Place« i Dell Pencil Puzzles and Word Games i maj 1979. Det japanske forlag Nikoli bragte den til Japan i 1984 under navnet »Sūji wa dokushin ni kagiru«, og navnet blev forkortet til Sudoku. Den blev en verdensomspændende kæphest, efter at The Times of London begyndte at trykke den den 12. november 2004. Datoer og navne nedenfor kommer fra de kilder, der er nævnt i slutningen af hvert afsnit.
Howard Garns (1905 til 1989), en pensioneret arkitekt fra Connersville i Indiana, tegnede den opgave, vi i dag kalder sudoku. Den udkom som »Number Place« i Dell Pencil Puzzles and Word Games i maj 1979, på et 9x9-gitter med 9 3x3-bokse og reglen om, at 1 til 9 optræder én gang i hver række, kolonne og boks.
Dell trykte ingen forfatterlinje. Opgaveredaktør Will Shortz regnede ophavet ud i 2005: Garns' navn stod kun blandt bidragyderne i de numre, der indeholdt Number Place. Garns døde i 1989 og nåede aldrig at opleve kæphesten.
Garns byggede på ældre idéer. Leonhard Euler studerede latinske kvadrater i det 18. århundrede, gitre hvor hvert symbol optræder én gang i hver række og kolonne, uden bokse og uden at man løser noget. I Frankrig bragte avisen Le Siècle et 9x9 magisk kvadrat med 3x3-delkvadrater den 19. november 1892, og La France finpudsede det i 1895. Ingen af dem var den opgave, vi spiller i dag, for ingen af dem kombinerede regel om række, kolonne og boks i én opgave, man kan løse. (Kilder: Wikipedia-artiklerne »Sudoku« og »Howard Garns«, som henviser til Will Shortz' udpegning af Garns i 2005.)
Sudoku er en forkortelse af den japanske sætning »Sūji wa dokushin ni kagiru«, som betyder »cifrene skal være enkeltstående«. Hele sætningen blev opgavens japanske titel, da Nikolis præsident Maki Kaji indførte den i april 1984. Han forkortede den ved at tage det første tegn i hvert af de sammensatte ord: sū (数, tal) og doku (独, enkelt eller alene), og det gav 数独, Sudoku. Navnet beskriver reglen: hvert ciffer optræder én gang i sin række, kolonne og boks.
Nikoli satte også sine egne standarder for opgaver: givens placeret symmetrisk og kun én løsning pr. opgave. Sudokus matematik forklarer, hvorfor en entydig løsning kræver et mindste antal givens. (Kilder: Wikipedia »Sudoku«; Nikolis historie, som den gengives dér.)
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1780'erne | Leonhard Euler studerer latinske kvadrater |
| 1892 | Le Siècle bringer et 9x9 magisk kvadrat med 3x3-delkvadrater |
| Maj 1979 | Howard Garns' »Number Place« udkommer i Dell Pencil Puzzles and Word Games |
| April 1984 | Nikoli udgiver den i Japan som »Sūji wa dokushin ni kagiru«, senere Sudoku |
| 1997 | Wayne Gould finder en sudokubog i en boghandel i Tokyo |
| 12. november 2004 | The Times of London begynder at udgive sudoku |
| 2005 | Will Shortz udpeger Garns som opfinder |
| 2006 | Første verdensmesterskab i sudoku |
Wayne Gould, en newzealænder og nyligt pensioneret dommer i Hongkong, fandt en sudokubog i en boghandel i Tokyo i 1997. Han brugte omkring 6 år på at skrive software, der kunne generere opgaver, og overtalte så The Times of London til at trykke dem. Den første opgave i The Times udkom den 12. november 2004, og andre britiske og internationale aviser fulgte efter inden for få måneder. (Kilde: Wikipedia »Sudoku«.)
Sudoku findes nu i aviser, bøger, apps og på hjemmesider, og konkurrenceløsning er vokset til en organiseret sport med verdensmesterskabet i sudoku, første gang afholdt i 2006. Opgavedesignere bliver ved med at opfinde varianter, der ændrer gitterets regler, som killer-bure eller større brætter. Vil du i gang med at spille, så læs sådan spiller du sudoku og vælg en Let opgave på forsiden. Nysgerrig på den anden yderlighed? Se de sværeste sudokuopgaver, eller undersøg, om sudoku er godt for hjernen.